Glæden ved mit lettere liv

Sundfokus
/ Glæden ved mit lettere liv

For 7 måneder startede jeg på et 8 ugers forløb Sense-kost & Mindset hos Mia - efter noget tilløb. 

Vibeke siger:

"Jeg ønskede at ændre livsstil for at leve et langt, glad og aktivt liv med lethed i både krop og sind. Min vægt var steget langsomt med 0,5-1 kg sådan hist og pist over de sidste 10-15 år. Jeg var træt af mig selv og det sted jeg var. Havde forsøgt i flere omgange at tabe mig men uden held. En god veninde gik allerede på et hold hos Mia og talte varmt om det og havde også opnået et stort vægttab på få måneder.  

Jeg besluttede mig for at give det er skud - også selvom det virkede ganske overvældende. Forstod intet af at det kunne været let og simpelt at leve og spise efter Mias principper - følte mig helt provokeret når jeg hørte Mia sige på Facebook at det er let, simpelt og sund mad. Nu 5 måneder senere er jeg er helt andet sted i mit liv - og jeg giver nu Mia 100% ret i at det er let og simpelt at spise sundt og nærende mad.

Det har været og er stadigvæk en fantastisk rejse jeg er på. Jeg kan ikke forklare hvad der er sket men min tankegang og mindset er total ændret. Ved at følge et forløb hos Mia får du “hele pakken”. Hermed mener jeg at du får både viden om kostsammensætning men også en konstant støtte fra både Mia og de andre i vores lukkede Facebook gruppe. 

Mias tilgang er at vi som deltagere skal forstå principperne i Sense-kost. Vi lærer at navigere og forstå hvilke fødevarer, der hører til i hvilken håndfuld/kategori. Det betyder at vi hurtigt inde i forløbet selv kan sammensætte måltider Det er så fantastisk. Ikke noget med faste madplaner - og hvad så når madplanerne ikke længere dukker op? Nej, du får viden med dig og kan ret hurtigt selv sætte måltider sammen. Mia arbejder meget med vores mindset så du får dit lys/dit fokus i den rigtige retning og dermed opnår resultater. 

Jeg har opnået madro - et ord og ikke mindst en følelse jeg ikke kendte før mit forløb hos Mia. Jeg spiser kun tre måltider i døgnet, har stabilt blodsukker og ingen trang til sødesager eller snack. Jeg forstår godt hvis du tænker - ja ja, det er godt med dig, men det er mit liv nu. For et halvt år siden spiste jeg 5-6 gange i løbet af dagen og spiste kage flere gange om ugen. Jeg troede ikke jeg kunne “overleve” på mindre. Men det er faktisk modsat. Nu spiser jeg tre gode og solide måltider og har ikke sukkertrang mv. Jeg spiser større portioner nu end før - men maden er sundere og rigtig sammensat. 

Mia har givet mig redskaberne til at slutte fred med min sult: altså det er ikke farligt at være sulten, drik et glas vand og gå i gang med noget. Jeg har også lært at mærke efter om jeg spiser fordi jeg (eller min mund) keder mig eller fordi jeg reelt er sulten. Resultatet er at jeg nu efter 7 måneder har sagt farvel til 13 kg. Jeg føler en lethed i krop og sind. 

Verden har åbnet sig på ny og jeg har fået meget mere energi og overskud. Jeg er nu med i medlemsgruppen og har fået de bedste "rejsekammerater". I gruppen er der altid hjælp og inspiration at hente fra både Mia og de andre deltagere. Mia giver kærlig og ærlig spark så du flytter dig i den rigtig retning. 

Jeg kan på de varmeste anbefale dig at melde dig under Mias faner. Dit liv bliver ikke det samme igen."